Kurser
INSTITUT FOR SIKKERHED Tilbyder kurser indenfor
Vores kurser kommer hele vejen rundt ved brug af SIKK-metoden, som indeholder essentielle emner i arbejdet med konfliktforebyggelse, konflikthåndtering og efterværn.
Med kurserne får medarbejderne præsenteret en samarbejdsstruktur og rollefordeling, der definerer opgaven og skaber klare roller, med et fælles sprog og ensartede strategier i mødet med borgeren.
Vi arbejder ud fra tre overordnede strategier, som gør det nemt og overskueligt for medarbejderne, når de står i en situation, hvor de skal forebygge eller håndtere en konflikt og hurtigt skal finde en løsning og tilgang at arbejde ud fra.
- Hvad er det, vi MÅ;
- Hvad er det, vi KAN;
- Hvornår er det, vi SKAL;
MÅ omhandler de juridiske aspekter i forhold til gældende lovgivning og retningslinjer, som medarbejderen arbejder under og efter.
I nødsituationer vedrører det oftest straffelovens bestemmelser omkring nødværge og nødret.
Under målområdets specifikke lovgivning handler det om at følge mindstemiddelsprincippet: at pædagogisk bistand og omsorg går forud for fysisk indgriben, og at anvendelse af magt er absolut sidste udvej.
KAN omhandler, hvilke kompetencer og ressourcer den enkelte medarbejder eller teamet har eller har brug for, for trygt og sikkert at kunne hjælpe borgeren.
Disse overvejelser skal medarbejderen eller teamet havde klarhed over, inden de igangsætter arbejdet med borgeren.
På den måde kan medarbejderen eller teamet fra starten føle tryghed og sikkerhed i opgaven samt opnå tryghed og trivsel for borgeren.
SKAL omhandler, om man er klædt på til opgaven og er klar til hjælpe borgeren bedst muligt.
Det drejer sig om, om medarbejderen eller teamet har overvejet alle mulige løsninger, så opgaven bliver løst med god pædagogisk bistand og omsorg og efter f.eks. proportionalitets-princippet og mindstemiddels-princippet.
TYPISK FORLØB OG SAMARBEJDE MED INSTITUT FOR SIKKERHED
FORVENTNINGSAFSTEMNING
Sammen får vi afdækket jeres behov i forhold til indhold og sammensætning.
Vi udarbejder efterfølgende et tilbud og programforslag til jer.
PROGRAM AFTALES
Sammen gennemgår vi tilbud og program, så vi sikrer, at det matcher jeres ønsker og behov.
Vi indgår en endelig aftale.
KURSET AFHOLDES
På kurset vil kursisternes erfaringer, refleksioner og inputs blive inddraget.
EVALUERING OG FORANKRING
Kurset evalueres og vi hjælper jer gerne med at få det tillærte forankret i praksis.
VEDLIGEHOLD AF KOMPETANCER
Vi aftaler den efterfølgende supervision, kompetenceudvikling, opfølgning og vedligehold.
UDARBEJDELSE OG SAMMENSÆTNING AF ET KURSUS
Et kursus i konfliktforebyggelse, konflikthåndtering og efterværn kan sammensættes af både teoretiske og praktiske emner. Kombinationen af disse gør kurset praksisnært og sikrer, at medarbejderen føler sig klædt på til at anvende det tillærte i sit efterfølgende arbejde.
KONFLIKTFOREBYGGELSe
KURSER OG KOMPETENCEUDVIKLING
Forståelse af menneskelig adfærd i de forskellige arousalniveauer
Forståelse af menneskelig adfærd i de forskellige arousalniveauer. Hvordan tilgangen og strategierne til borgerens og medarbejdernes tryghed og trivsel tilpasses.
RELATIONENS BETYDNING
Anerkendelse af relationens betydning er central i forebyggelsen af konflikter. Relationen og kemien mellem medarbejder og borger i den aktuelle situation har betydning for, hvordan situationen kan løses bedst muligt.
SAMARBEJDSSTRUKTUR OG ROLLEFORDELING
En fælles tilgang og metode, der er med til at skabe en fælles kultur og sprog samt grobund for et godt samarbejde i arbejdet med konfliktforebyggelse, konflikthåndtering og efterværn i mødet med borgeren.
KOMMUNIKATION
Kommunikation er vigtigt i mødet med borgeren. Der er fokus på både verbal og nonverbal kommunikation. Medarbejdergruppen får et fælles sprog og kultur omkring kommunikation med borgeren.
LOW AROUSAL
Low arousal er en ikkevoldelig og konfliktnedtrappende metodisk tilgang til mennesker i affekt. Nøgleord er at bevare roen og udvise tryghed over for borgeren
Deeskalering
Her sættes det i fokus, at medarbejdernes opgave er at hjælpe borgeren med at falde i arousal og affekt, at genvinde selvkontrol og tryghed og at være i god trivsel.
Risikovurdering
For at kunne forebygge, forudse og undgå konflikter er det vigtigt, at medarbejderne kan risikovurdere og observere objektivt og systematisk.
Mestringsskemaet
Det, vi fokuserer på, bliver der mere af. Mestringsskemaet skaber et fokus på tryghed, trivsel, ressourcer og inddragelse af borgeren. (det må du lige forklare lidt mere om)
RISIKOANALYSE
Risikoanalysen giver medarbejderne mulighed for at forudse, hvornår selvskadende adfærd, aggression eller voldelig adfærd kan forekomme.
Tryghedsprofil
En risikoanalyse og profilering af borgeren skaber et fælles fundament med ensartede strategier, en fast struktur og en afstemt tilgang til borgeren.
Juridiske Aspekter
En uddybelse af de retningslinjer og den gældende lovgivning, som medarbejderne skal forholde sig til, når de er på arbejde.
KONFLIKTHÅNDTERING
KURSER OG KOMPETENCEUDVIKLING
Forståelse af menneskelig adfærd i de forskellige arousalniveauer
Forståelse af menneskelig adfærd i de forskellige arousalniveauer. Hvordan tilgangen og strategierne til borgerens og medarbejdernes tryghed og trivsel tilpasses.
Tryghedstræning
Består af fysisk træning og praktiske øvelser, der på tryg og sikker vis klæder medarbejderne på ud fra en etisk, omsorgsfuld og praksisnær tilgang til borgeren. Træningen tager hensyn til gældende lovgivning og tilpasses til jeres organisation og arbejdsplads.
Skånsom nødværge
Tryghedstræning ved skånsomme frigørelsesteknikker med en etisk og omsorgsfuld tilgang til borgeren, der griber fat i medarbejderen, ud fra de forskellige arousalniveauer. Teknikkerne er med mindst mulig modstand, har fokus på at trække sig i mødet med aggression og er uden smertepåvirkning.
Alarmsituationer
Hvordan medarbejderne passer på sig selv, deres kollegaer og borgeren i en opkørt konflikt eller alarmsituation. Samarbejdsstruktur og rollefordeling trænes med fokus på handlemuligheder, pause, timeout, exit- og flugtstrategier samt assistance fra eksterne myndigheder og samarbejdspartnere.
Skånsom magtanvendelse
Tryghedstræning ved magtanvendelse med skånsomme teknikker og med en etisk og omsorgsfuld tilgang til borgeren. Teknikkerne er uden smertepåvirkning og er baseret på mindstemiddelsprincippet. Anvendelse af fysisk magt er altid absolut sidste udvej.
EFTERVÆRN – OPFØLGNING, ANALYSE OG LÆRING
KURSER OG KOMPETENCEUDVIKLING
SOME, HEMMELIG ADRESSE OG HEMMELIG TELEFONNUMMER
Guidelines for sociale medier, hemmelig adresse, hemmelig telefonnummer mv.
JURIDISKE ASPEKTER, STRAFFELOVENS BESTEMMELSER OM TRUSLER OG VOLD
Hvornår er det en overtrædelse af straffelovens bestemmelser omkring trusler og vold, herunder § 119. 119A og 121.
DOKUMENTATION, REGISTRERING OG ANMELDELSE
Hvorfor er dokumentation, registrering og anmeldelse vigtigt og hvor og hvornår skal de forskellige hændelser registreres og anmeldes.
REVIEW OG SUPERVISION
Hvad er review og supervision, og hvordan kan vi bruge det til læring og det forebyggende arbejde?
ANALYSE OG LÆRING – HVORFOR OG HVORDAN
Hvad er vigtigt i forhold til analyse og læring, og hvordan arbejder vi videre og bliver endnu bedre i forebyggelsen.
DEBRIEFING
Hvad er en debriefing, og hvornår er det aktuelt på vores arbejdsplads?
AFLASTNINGSSAMTALE
Hvad er en aflastningssamtale, og hvordan kan vi selv udføre en aflastningssamtale på vores arbejdsplads?
DEFUSING
Hvad er en defusing, og hvordan kan vi selv udføre en defusing på vores arbejdsplads?
PSYKISK FØRSTEHJÆLP EFTER EN BELASTENDE HÆNDELSE
Hvad er psykisk førstehjælp, og hvordan gør vi?
NORMALE REAKTIONER EFTER EN BELASTENDE HÆNDELSE
Hvad er normale reaktioner efter en belastende hændelse, og er det okay, ikke at være okay?
BELASTNINGER I OMSORGSMILJØET
Hvad belaster borgeren i dagligdagen, herunder rammerne, medarbejderne og andre borgere
BELASTNINGER I ARBEJDSMILJØET
Hvad belaster os som medarbejder i arbejdet, herunder psykiske og fysiske belastninger
HVORFOR SKAL VI ARBEJDE MED EFTERVÆRN
Hvad er de forskellige grunde til at arbejde med efterværn, både i forhold til organisationen, medarbejderne og borgerne
Bestil VORES brochure
Vores målgrupper og specialområder
Vi kommer ud i hele Danmark, til Færøerne og til Grønland, og vores kunder er både
offentlige og private institutioner og virksomheder.
- Sundhedsområder for somatiske hospitaler, afdelinger og klinikker
- Sundhedsområdet for lægehuse og lægeklinikker
- Skoler, specialskoler og inklusionsklasser
- Åbne boformer, bosteder, institutioner og børnehjem
- Hjemmeplejen, ældre- og demensplejen
- Borgerservice og ydelsesafdelinger
- Forsorgshjem og rusmiddelcentre
- Krisecenter og kvindecentre
- Specialområder for socialpsykiatri
- Specialområder for autisme (ASF)
- Specialområder for psykiatri og sikret psykiatri
- Sikrede boformer, bosteder og institutioner
- Chauffører ved personbil, taxa-, bus- eller togkørsel
- Vagter, dørmænd og sikkerhedsmedarbejdere