YDELSER
KURSER

TRYGHEDSTRÆNING

INDHOLD

Kursisten får en praktisk forståelse af konfliktforebyggelse og konflikthåndtering, som kobles sammen med de teoretiske emner på kurset. Tryghedstræningen består af fysisk træning og praktiske øvelser, der på tryg og sikker vis klæder medarbejderne på ud fra en etisk, omsorgsfuld og praksisnær tilgang til borgeren.

MÅLGRUPPE

Undervisningen er relevant for alle medarbejdere og ledelsen. Herved skabes en fælles forståelse, ensartede strukturer og handleanvisninger og tryghed, for hele organisationen.

VARIGHED

Oplægget har forskellig varighed med mindst to lektioner på 45 minutter og opefter, alt efter den tid der er til rådighed, samt det ønskede kompetenceniveau for deltageren. Tryghedstræning består typisk af flere lektioner sammensat af de forskellige emner og som ofte kombineres med teoretiske oplæg.

Fysisk konfliktforebyggelse og konflikthåndtering handler om at forebygge den utryghed, der kan opstå i mødet med borgeren, som er i øget arousal og affekt. Det handler endvidere om at forebygge og undgå, at en konflikt opstår, og endelig om at kunne håndtere en konflikt, hvis den opstår eller eskalerer.  

Utryghed er en kompleks størrelse, og når man vil arbejde med tryghedsskabende indsatser, er det en god idé at indkredse, hvilken type tryghedstræning der kan give de bedste kompetencer til medarbejderne, så de kan hjælpe borgeren med at falde i arousal og genvinde tryghed og god trivsel.

Tryghedstræning kobler den teoretiske og praktiske del af konfliktforebyggelse og konflikthåndtering sammen, hvilket giver en helhedsforståelse samt giver fysiske værktøjer til mødet med borgeren.

SIKK-metoden

Tryghedstræning ved SIKK-metoden er en praksisnær tilgang og metode, hvor handleanvisninger, strategier og teknikker trænes og øves i praksis.

Målet er at bruge mindst mulig modstand og kraft i mødet med borgeren, som er i øget eller høj affekt og arousal. Vores tilgang til tryghedstræning er, at den skal være med så lidt modstand og gene som mulig for både medarbejderen og borgeren. Dette bevirker også, at medarbejderen ikke øger arousalniveauet hos borgeren.

Institutionen, medarbejderen og teamet skal kunne bevare den gode relation til og være der for borgeren, når situationen er overstået. Derfor er teknikkerne udviklet til at være skånsomme og med mindst mulig modstand.

I en konfliktsituation med trusler, trusler om vold eller vold skal medarbejderen kunne handle og agere og passe på sig selv og, i det omfang det er muligt, stadig passe på borgeren.

Dette er med til at sikre et trygt og sikkert arbejdsmiljø for medarbejderne – og sikre god trivsel og et trygt og sikkert miljø for borgeren.

Vi anvender simulationstræning ved tryghedstræning

Simulationstræning er en læringsmetode, der opstod i 1970’erne, hvor man efter en analyse af voldsomme hændelser og konflikter afdækkede problematikker i samspillet mellem forskellige menneskelige faktorer inden for ledelse, kommunikation og samarbejde.

Vores kurser indeholder derfor simulationstræning, som bidrager til tryghedstræningen og den kropslige læring.

Dette er med til at sikre aktionslæring samt refleksions- og forbedringstankegangen, således at de grundlæggende procedurer, strategier, metoder og teknikker implementeres og forankres i jeres organisation, i medarbejderteamet og hos den enkelte medarbejder.

Tryghedstræning ved fysisk konfliktforebyggelse og konflikthåndtering ved SIKK-metoden

Følgende emner kan inddrages i tryghedstræningen alt efter de behov og aktuelle problematikker, som medarbejderne står med.

Mødet med borgeren

I denne grundlæggende simulationsøvelse til tryghedstræningen viser vi ved en fysisk illustration, hvor vigtigt det er at have opmærksomhed på forebyggelse, tryghed og sikkerhed, idet disse faktorer har stor betydning for arbejdsmiljøet.

Øvelsen illustrerer og starter nogle af de grundlæggende emner i konfliktforebyggelse og konflikthåndtering op, fx afstand, intimsfære og personligt rum, fysisk tilgang og placering i mødet med borgeren, samarbejdsstruktur og rollefordeling samt risikovurdering.

Afstand, intimsfære og personligt rum

Menneskets behov for afstand, intimsfære og det personlige rum vil som oftest være større, jo mere affekt og jo højere arousalniveau borgeren befinder sig i.

Øvelsen træner medarbejderen i at trække sig og give plads til borgeren via strategier til ”ingen afvisning uden en anvisning

Forståelse af menneskelig adfærd i de forskellige arousalniveauer

Hvilken adfærd og hvilke reaktioner kan forventes fra borgeren i de forskellige arousalniveauer.

Hvorfor det er vigtigt at være bevidst om dette i tryghedstræningen.

Fysisk placering og tilgang til borgeren i øget eller høj affekt og arousal

  • Når medarbejderen henvender sig til borgeren.
  • Når borgeren henvender sig til medarbejderen.
  • Når borgeren henvender sig til en anden borger.

Fysisk tilgang ved samtaler og risikosamtaler

  • Fysisk placering og tilgang til borgeren ved stående samtaler.
  • Fysisk placering og tilgang til borgeren ved siddende samtaler.
  • Indretning af venteområde, modtageområde, reception og lignende.
  • Indretning af samtalerum og risikosamtalerum.

Fysisk guidning af borgeren

  • At holde afstand og undgå berøring ved guidning af borgeren.
  • Pædagogisk berøring ved guidning af borgeren.
  • Omsorgsfuld berøring ved guidning af borgeren.

Behandling, pleje og soigneringssituationer

  • Hvornår og hvordan kan man anvende fysisk beroligende berøring ved behandling, pleje og soignering.
  • Hvornår og hvordan kan man anvende fysisk berøring til at hæmme og undgå fysiske udfald ved behandling, pleje, soignering, iklædning af tøj osv.

Pause, retræte, timeout og exitstrategier

Timeout handler om at trække sig ud af konflikten. Det kan gøres, hvis man er bekymret for sin egen, kollegaens eller borgerens reaktion, eller hvis man begynder at løbe tør for ideer og strategier i opgaven med at hjælpe borgeren bedst muligt.

  • Timeout for medarbejderen.
  • Timeout for borgeren.

Samarbejdsstruktur og Rollefordeling 

Ved brug af simulationstræning og fysiske øvelser trænes samarbejdsstruktur og rollefordeling i forhold til de forskellige arousalniveauer, fx:

  • Fysisk placering og tilgang til borgeren ved tilgangen Low Arousal.

  • Samarbejde, fysisk placering og tilgang i mødet med borgeren i risikosituationer.

  • Samarbejde, fysisk placering og tilgang til borgeren i deeskaleringssituationer.

  • Samarbejde, fysisk placering og tilgang til borgeren i alarmsituationer.

  • Samarbejde, fysisk placering og tilgang til borgeren ved skånsom magtanvendelse

Tryghedstræning ved frigørelsesteknikker

Skånsomme frigørelsesteknikker i mødet med borgeren, der er i øget arousal og affekt, i situationer med akutte behov og brug for hjælp.

  • Hvordan bevarer vi en tilgang uden modstand, når borgeren griber fat, så medarbejderen får afhjulpet situationen, således at tryghed og sikkerhed bevares.
  • Teknikkerne giver medarbejderen mulighed for at bevare en deeskalerende og ikkeoptrappende tilgang.
  • Medarbejderne får strategier til at vurdere, om de skal trække sig, eller de kan blive i situationen, og derved hjælpe borgeren bedst muligt.

Tryghedstræning ved frigørelsesteknikker

Skånsomme frigørelsesteknikker i mødet med borgeren i høj arousal, affekt og krise.

  • Hvordan bevarer vi en tilgang, hvor medarbejderen uden modstand trækker sig i mødet med aggression, når borgeren griber fat, så medarbejderen får afhjulpet situationen og passer på sig selv, således at tryghed og sikkerhed bevares.
  • Teknikkerne giver medarbejderen mulighed for at bevare en deeskalerende og ikkeoptrappende tilgang i situationen.
  • Hvordan sikrer vi vores tryghed, når vi arbejder med borgere, der uhensigtsmæssigt kan gribe fat medarbejderen på kritiske steder og herved risikere at gøre skade på andre.

Tryghedstræning ved hjælp til 3. person

Skånsomme frigørelses- og afværgeteknikker i mødet med borgeren i høj arousal og affekt.

  • Hjælp til 3. person afværger en farlig situation ved brug af mindst mulig modstand.
  • Herved undgås unødig modstand og aggression i en farlig situation

Tryghedstræning ved forsvars- og afværgeteknik

Skånsomme forsvars- og afværgeteknikker i mødet med borgeren i høj arousal og affekt.

  • Forsvar mod slag fra borgeren i høj affekt og arousal.
  • Forsvar mod spark fra borgeren i høj affekt og arousal.
  • Hvordan minimerer vi risikoen for kastegenstande og anvendelse af genstand eller våben, der kan gøre skade på medarbejderne eller andre borgere.

Tryghedstræning ved samarbejde i alarmsituationer

Hvordan passer vi på os selv, vores kolleger og borgeren i opkørte konflikter eller alarmsituationer.

  • Samarbejde med kolleger i alarmsituationer, så tryghed og sikkerhed bevares hos alle medarbejdere, og situationen varer så kort tid som muligt.
  • Fælles strategier og handlemuligheder i en alarmsituation.
  • Fælles strategier omkring pause, retræte, timeout, exitstrategier og flugtveje.
  • Muligheder og begrænsninger i forhold til indretning, faciliteter og lokaliteter.
  • Indretning og brug af samtalerum, risikosamtalerum, lokaler, venteområder, modtageområder, receptionsområder med videre, fx med flere udgangsveje.
  • Indretning, anvendelse og samarbejde om alarmkald og alarmsystemer.
  • Træning af minimering af stimuli.
  • Træning af flugtveje og evakueringsmuligheder.
  • Træning af skærmning og evakuering af andre borgere.
  • Timeout fra opgaven for at undgå konflikten.
  • Tilkald af hjælp og assistance fra andre myndigheder.