Skånsom magtanvendelse

Tryghedstræning ved skånsom magtanvendelse ved SIKK-metoden

Fysisk konfliktforebyggelse og konflikthåndtering handler om at forebygge den utryghed, der kan opstå i mødet med borgeren, som er i øget arousal og affekt. Det handler endvidere om at forebygge og undgå, at en konflikt opstår, og endelig om at kunne håndtere en konflikt, hvis den opstår eller eskalerer.  

Utryghed er en kompleks størrelse, og når man vil arbejde med tryghedsskabende indsatser, er det en god idé at indkredse, hvilken type tryghedstræning der kan give de bedste kompetencer til medarbejderne, så de kan hjælpe borgeren med at falde i arousal og genvinde tryghed og god trivsel.

Tryghedstræning kobler den teoretiske og praktiske del af konfliktforebyggelse og konflikthåndtering sammen, hvilket giver en helhedsforståelse samt giver fysiske værktøjer til mødet med borgeren.

Institutionen, medarbejderen og teamet skal kunne bevare den gode relation til og være der for borgeren, når situationen er overstået. Derfor er teknikkerne udviklet til at være skånsomme og med mindst mulig modstand.

I en konfliktsituation med trusler, trusler om vold eller vold skal medarbejderen kunne handle og agere og passe på sig selv og, i det omfang det er muligt, stadig passe på borgeren.

Dette er med til at sikre et trygt og sikkert arbejdsmiljø for medarbejderne – og sikre god trivsel og et trygt og sikkert miljø for borgeren.

Vi anvender simulationstræning ved tryghedstræning

Simulationstræning er en læringsmetode, der opstod i 1970’erne, hvor man efter en analyse af voldsomme hændelser og konflikter afdækkede problematikker i samspillet mellem forskellige menneskelige faktorer inden for ledelse, kommunikation og samarbejde.

Vores kurser indeholder derfor simulationstræning, som bidrager til tryghedstræningen og den kropslige læring.

Dette er med til at sikre aktionslæring samt refleksions- og forbedringstankegangen, således at de grundlæggende procedurer, strategier, metoder og teknikker implementeres og forankres i jeres organisation, i medarbejderteamet og hos den enkelte medarbejder.

Tryghedstræning ved fysisk konfliktforebyggelse og konflikthåndtering ved SIKK-metoden

Følgende emner kan inddrages i tryghedstræningen alt efter de behov og aktuelle problematikker, som medarbejderne står med.

Samarbejdsstruktur og rollefordeling

Ved brug af simulationstræning og fysiske øvelser trænes samarbejdsstruktur og rollefordeling i forhold til de forskellige arousalniveauer, fx:

• Fysisk placering og tilgang til borgeren ved tilgangen Low Arousal.
• Samarbejde, fysisk placering og tilgang i mødet med borgeren i risikosituationer.
• Samarbejde, fysisk placering og tilgang til borgeren i deeskaleringssituationer.
• Samarbejde, fysisk placering og tilgang til borgeren i alarmsituationer.
• Samarbejde, fysisk placering og tilgang til borgeren ved skånsom magtanvendelse

Tryghedstræning ved skånsom magtanvendelse ved SIKK-metoden

Skånsom magtanvendelse ved SIKK-metoden lægger vægt på at teknikkerne er skånsomme og uden smertepåvirkning. Metoden er tilpasset målgruppen og tager hensyn til magtanvendelsens principper og gældende lovgivning for det specifikke område. Der er ligeledes fokus på at medarbejderne under brugen af teknikkerne stadig er forebyggende og deeskalerende.  

Følgende teknikker er under SIKK-metoden:

• Teknikker tilpasset børn og unge.
• Teknikker tilpasset voksne eller personer med voksenstørrelse og -styrke.
• Teknikker tilpasset voksne med særlige behov eller et handicap.
• Teknikker tilpasset ældre og demensplejen.
• Teknikker ved skærmning af en borger.
• Teknikker ved forflytning af en borger.
• Teknikker ved fastholdelse af en borger. 

Juridiske aspekter

Teknikkerne er tilpasset gældende lovgivning.

Ved undervisning i skånsom magtanvendelse indbefatter undervisningen altid de juridiske aspekter omkring definitionen på magtanvendelse og magtanvendelsens principper:

• Legalitetsprincippet.
• Skånsomhedsprincippet.
• Mindstemiddelsprincippet.
• Proportionalitetsprincippet.
• Princippet om, at pædagogisk bistand og omsorg går forud.
• Individualitetsprincippet.
• Åbenhedsprincippet.

Nødvendige overvejelser ved skånsom magtanvendelse

Medarbejderen, teamet og ledelsen har i et samarbejde altid ansvaret for at påse, at følgende overvejelser er gjort, før indgrebet påbegyndes:

• At indgrebet følger magtanvendelsens principper og er den mindst mulige indgriben set i forhold til borgerens individuelle situation.
• At indgrebet er absolut sidste udvej, og at anvendelse af fysisk magt aldrig må erstatte pædagogisk bistand og omsorg.
• At indgrebet varer så kort tid som muligt og ikke længere, end det er nødvendigt og forsvarligt.
• At indgrebet er absolut sidste mulige løsning, og at alle andre muligheder er udtømte.
• At undgå smertepåvirkning på borgeren.
• At have fokus på undgå asfyksi og hindring af luftveje og borgerens vejrtrækning.
• At undgå, at borgeren bliver unødigt belastet i situationen eller kommer til skade under en magtanvendelse.
• At forebygge en negativ arbejdspladskultur og forebygge belastningsgener, sygemeldinger og arbejdsskader for medarbejderne.

Indberetning og registrering

Magtanvendelse skal altid registreres og indberettes til myndighederne. Det vil sige både magtanvendelse, der er foretaget på baggrund af fx Kommunalbestyrelsen, Familieretshuset eller Socialtilsynet, og magtanvendelse, der er foretaget uden forudgående afgørelse.