Arousal Profil & Guideline (APG)

– Et risikovurderings- og håndteringsredskab udviklet til den særligt udfordrende borger.


At lave en risikoprofil vil altid tage udgangspunkt i en konkret borger og sværhedsgraden af de problematikker, udfordringer og belastninger, der knytter sig til dette arbejde.


For at udfærdige risikoprofilen er der forskellige løsninger og muligheder, men vi anbefaler som minimum følgende for at sikre det bedst mulige resultat


–  Telefonisk interview af en medarbejder eller leder med kendskab til det konkrete.

–  Undervisning af teamet omkring borgeren. (maksimalt 12 deltagere)

–  Observation hvor vi følger medarbejderne omkring arbejdet med borgeren.

–  Udarbejdelse af  risikoprofilen for teamet omkring borgeren.

–  Opfølgning og supervision for teamet omkring borgeren.

–  Opfølgning, supervision og udarbejdelse af tryghedsplan for teamet omkring borgeren.


Det aftales på forhånd, hvordan der organisatorisk og ledelsesmæssigt bakkes omkring arbejdet med risikoprofilen, opfølgning, supervision.



Hvor kan den benyttes

Mange af de konflikter, trussels- og voldsrelaterede arbejdsskader vi ser på f.eks. de psykiatriske hospitaler, i socialpsykiatrien, i hjemme- og demensplejen og generelt arbejdspladser med borgerkontakt, relaterer sig som oftest til et lille antal af mennesker. Mennesker, som medarbejderne ofte beskriver som utilregnelige og uforudsigelige, og med mange og komplekse problemstillinger.


I forhold til den forholdsmæssige lille gruppe forsøges der mange og ressourcekrævende tiltag – desværre ofte uden store effekt.



Hvordan er metoden udviklet

Metoden er en del af Den Psyko-Fysiske Metode og er udviklet af De Psyko-Fysiske Konsulenter i samarbejde med Region Midt, Koncern HR, Center for Kompetenceudvikling siden 2007. Den er udviklet som en risikoprofil, der i samme ombæring også er en kompetenceudvikling i risikovurdering for medarbejderne, og en metode til at håndtere risikoen i mødet med borgeren.


Til forskel fra mange andre lignende metoder fokuserer Arousal Profil og Guidelines dels på den unikke adfærd, der indikerer en forøget arousal- og stresstilstand, og herved øget risiko for konflikter, trusler og vold. Samtidig er der fokus på udarbejdelse af fælles retningslinjer og nødvendige handlestrategier for håndtering af den ændrede tilstand, hvad enten det er konfliktsøgende, selvskadende eller aggressiv adfærd.



Hvordan er Arousal Profil og Guideline opbygget

Centrale områder i APG´en tager udgangspunkt i en forståelse af at aggressiv adfærd er individuel, og har et bestemt forløb. I vores APG beskrives det i 5 faser:

  • Baseline er den fase, hvor den enkelte har det bedst.
  • Triggerfasen og optrapningsfasen er de faser, hvor aggressionsniveauet stiger, og den enkelte bliver tiltagende frustreret eller aggressiv.
  • Krisefasen er den fase, hvor aggressionen bliver udadreagerende eller for nogles vedkommende selvskadende.
  • Helingsfasen er den fase, hvor aggressionen aftager og ender tilbage i baseline.


Inddragelse af borgerens perspektiv er vigtige elementer i udarbejdelsen af risikoprofilen når det er muligt. Borgeren er den der har den bedste indsigt i eget liv.


Ligeledes er anerkendelsen af relationens betydning central i arbejdet med risikoprofilen. Vi arbejder med relationens betydning ud fra relationscirklerne, som beskriver og henviser til, at ethvert menneske indgår i forskellige relationer til de mennesker de omgiver sig med. Afhængig af relationen har vi forskellige perspektiver, forskellige udfordringer, forskellige belastninger og forskellige handlemuligheder i forhold til det enkelte individ.


Som en del af Metoden inddrages kendte metoder og strategier som metalisering, Low Arousal, Recovery, Miljø-terapeutiske tilgange og BVC / Trafiklyset. Metoden er derfor nem at tilpasse til arbejdspladsen.



Medarbejdernes erfaringer

For alle faser gælder det, at medarbejdernes observationer af borgeren, og erfaringer med disse i de forskellige faser, gør det muligt at identificere hensigtsmæssige handlestrategier. Målet er at forebygge konflikter og at imødegå den selvskadende eller aggressive adfærd så tidligt i forløbet som det er muligt.



De små forandringer.

Risikoprofilen giver medarbejderne mulighed for at identificere selv meget små og subtile tegn på frustration eller aggression, der ligger forud for vold eller selvskade, og sætter dem i stand til at handle hurtigt og relevant på disse tegn.



Relationens betydning.

Det er afgørende for arbejdet med at udvikle hensigtsmæssige handlestrategier for personalet, at der tages højde for hvilken relation den enkelte medarbejder har til borgeren. Det vil sige, at de enkelte personalemedlemmer kan have forskellige strategier for at nå det samme mål. Strategierne består dels af psykologiske og pædagogiske strategier, og dels (hvor det er nødvendigt) af fysiske greb og procedurer for, hvordan personalet håndterer borgerens fysiske udadreagerende eller selvskadende adfærd.



Hvordan udarbejdes risikoprofilen

De medarbejdere der er i teamet omkring borgeren, og mest optimalt dækkende hele døgnet, deltager i udarbejdelsen af risikoprofilen. Det kan være en Psyko-Fysisk Instruktør eller en psykolog fra Region Midt, der faciliterer.


Facilitatorer skal især hjælpe medarbejderne med at fokusere på de forskellige faser, samt understøtte at teamet, ved brug af den viden og de konkrete beskrivelser af borgerens adfærd, får italesat den tavse og intuitive viden, de hver især besidder.


Derved bliver det muligt diskutere og reflektere over denne viden. At italesætte denne viden og anerkendelsen af relationens betydning for det man ser, danner grundlaget for beskrivelsen og risikoanalysen af borgeren i udarbejdelsen af risikoprofilen.



Inddragelse af borgeren

I det omfang det er muligt og relevant, bør borgeren inddrages i arbejdet omkring risikoprofilen. Det kan f.eks. være ved udfyldelsen af de forskellige skemaer, vi benytter under udarbejdelse af risikoprofilen.



Tværfagligt samarbejde

Risikoprofilen giver også unikke muligheder for at styrke det tværfaglige samarbejde mellem f.eks. psykiatrien, kommunen og bostedet. Nøglen til bedring og positv forandring er vidensdeling, fælles forståelse og samarbejde.




Har I spørgsmål til Arousal Profil & Guideline (APG), så kontakt os HER.